Vindkraft
Vind er den hurtigst voksende energikilde i Europa.
Vindkraft er for øjeblikket den hurtigst voksende energikilde i Europa og en af hjørnestenene i omlægningen af energisystemet mod reducerede udledninger af drivhusgasser. Vattenfall er en af verdens førende vindkraftudviklere og -operatører og opfører for øjeblikket ni vindmølleparker i seks lande. Mellem 2009 og 2011 vil investeringer fordoble den mængde elektricitet, Vattenfall producerer fra vindkraft, så den stiger fra 2 TWh til 4 TWh.
Vattenfall driver tæt ved 900 vindmøller i Sverige, Danmark, Tyskland, Polen, Holland, Belgien og Storbritannien. Verdens største havmøllepark, Thanet Wind Farm uden for kysten i Storbritannien, blev taget i drift i september 2010. I samarbejde med Scottish Power Renewables har Vattenfall også fået tildelt en af zonerne i Storbritanniens tredje runde for udvikling af offshore-vindkraft.

I 2012 starter opførelsen af Dan Tyskvindmøllepark i Nordsøen i samarbejde med Stattwerke München. Det anslås, at denne vindmøllepark får en årlig elproduktion på omkring 1.320 GWh.
Selvfølgelig kræver vindkraft gunstige vindforhold. Vinden driver vinger og nav, som udgør rotoren. Turbineakslen er forbundet med en generator inde i den såkaldte nacelle øverst på tårnet. Mellem rotoren og generatoren er der som regel en gearkasse, som øger rotorens langsomme omdrejninger til en passende hastighed for generatoren. Et krøjesystem mellem nacellen og tårnet sørger automatisk for, at møllen peger op i vinden.
Normalt er vindstyrken til havs højere end på land, og derfor er potentialet for elproduktion større. Men belastningerne af udstyret fra vind, bølger, saltvand og is er også større. Det er også sværere at udføre installations- og servicearbejde til havs, og afstanden til kysten gør det nødvendigt med særlige regler for tilslutning til nettet.
Den hurtige ekspansion i offshore-vindkraft øger behovet for et elnet med høj kapacitet.
En af hovedårsagerne til den stærke vækst i vindkraft er EU’s mål om at reducere CO2-udledningerne.
Et antal mål skal være opfyldt inden 2020, herunder skal vedvarende energi udgøre 20 % af det samlede energiforbrug i EU. Op til en femtedel af dette kan komme fra vindenergi. Dette svarer til energibehovet for mere end 100 millioner gennemsnitshusstande i Europa. Hvert EU-land har en form for bonusordning for vedvarende energi for at understøtte denne udvikling.
Vattenfall undersøger mulighederne for vindkraft i mange lande og i mange projekter.
Gå direkte til::Toppen af siden , Søg , Hovedmenu , undermenu , metamenu , Toppen af siden

