Viden om vindkraft
Vinden er en fantastisk ressource. Mennesket har siden tidernes morgen brugt vinden i hverdagen til at male mel og hejse vand op af brønden.
Det er ikke svært at producere elektricitet ved hjælp af vinden. Vinden indfanges af vindmøllens vinge, som driver en generator, der kan producere elektricitet til en lang række husstande.
Hvornår er vinden perfekt?
Vindmøller producerer hverken elektricitet, når det blæser for lidt eller for meget. Når det blæser mindre end 4 m/s, står de stille. Når vindstyrken er højere end 25 m/s, stoppes de for at undgå, at de bliver beskadiget. En vindmølle producerer elektricitet, når det blæser mellem 4 og 25 m/s. Det gør det ca. 80 % af tiden.
Vindkraft er bedst om vinteren
Vindenergien i vinden afhænger af vindhastigheden (antal sekundmeter). Når vindhastigheden fordobles, øges vindenergien otte gange. Vindenergien er størst om vinteren, hvor det blæser mest. Behovet for elektricitet er også størst på dette tidspunkt.
Tilgængelighed og driftstimer
Ingen kraftværker kører hele tiden. Vindkraftens tilgængelighed ligger oftest på over 97 %. Tilgængeligheden er den tid, hvor vindmøllen skal kunne producere elektricitet. Årsagen til at den står stille, er ikke fordi den er i stykker, men fordi det ikke altid blæser. Derfor taler man om antal driftstimer. Det er tilgængeligheden i kombination med tilstrækkelig vind. En vindmølles driftstimer ligger normalt på ca. 7.000 timer pr. år afhængig af vindforholdene. Det svarer til cirka 80 % af alle årets timer.

Når det ikke blæser
Når det ikke blæser, produceres der elektricitet på anden vis for at kompensere for den manglende produktion. Dette kaldes reguleringskraft. Vandkraft er en af flere muligheder i forbindelse med reguleringskraft. Vand kan akkumuleres i vandreservoirs og bruges efter behov. På grund af det fælles nordiske elmarked kan vandkraft fra Sverige blive til elektricitet i Danmark. I Danmark anvender man ellers normalt fossilt brændsel.

Derfor er vindkraft meningsfuld
Vindkraft er en vedvarende energikilde. Der vil altid være vind, og det er op til os at høste den og bruge den til at producere elektricitet. Vindkraft forårsager ingen miljøskadelige udledninger. Vindkraft er ganske enkelt en god måde at producere elektricitet på.
Gå direkte til::Toppen af siden , Søg , Hovedmenu , undermenu , metamenu , Toppen af siden
