
Vattenfall og CCS
Klimaforandringer er en konsekvens af udledning af CO2 og andre drivhusgasser og vor tids største miljømæssige udfordring. Vattenfall benytter fossile brændsler i en del af vores anlæg, og vi har derfor et ansvar for at reducere vores CO2-udledning. Vi anser Carbon Capture and Storage (CCS) - opsamling og lagring af CO2 - for at være en del af løsningen på verdens problem med stigende mængder drivhusgasser i atmosfæren. Vattenfall har givet sig i kast med udvikling af CCS-teknologier for at være med til at tage et stort skridt mod lavere CO2-udledning. Vi har siden 2001 arbejdet med at udvikle metoder til at opsamle CO2 fra store kulfyrede kraftværker og lagre den i undergrunden. Vi arbejder med at udvikle sikre, rentable og bæredygtige teknologier, der kan bidrage til en kraftig reduktion af CO2-udledningen. Arbejdet omfatter alle led i kæden - opsamling, transport og lagring. En anden og vigtig del af projektet er at kortlægge og vurdere den miljømæssige påvirkning fra disse forskellige led.Vi ser det også som vores ansvar at tage initiativer, gå forrest i udviklingen og vise andre vejen i arbejdet med CCS-teknologier. CCS vil gøre det muligt for os at reducere CO2-udledningen, selv om vi fortsat benytter fossile brændsler, som vil være nødvendige lang tid endnu. CCS fungerer som en overgangsløsning, der kan give os den nødvendige tid til at udvikle vedvarende energisystemer i fremtiden. Vi siger, at CCS er en måde ”at bygge bro til fremtiden” på. Vi har brug for CCS-teknologien, hvis vi skal begynde at reducere den stadig voksende mængde CO2 i atmosfæren og dermed modvirke drivhuseffekten.
Gå direkte til::Toppen af siden , Søg , Hovedmenu , undermenu , metamenu , Toppen af siden
