Toppen af siden

Søg


Sådan virker et varmeværk

Et varmeværk er et produktionsanlæg, der er knyttet til et fjernvarmenet.

 

Nettets størrelse kan variere og dække alt fra et enkelt boligkvarter til en hel by.

 

Hvordan virker det?

Varmeværket producerer varmt vand, og dette vand bruges til at levere varme til et boligkvarter eller en by. Vandet opvarmes ved at afbrænde brændsel eller ved hjælp af elkedler, varmepumper eller solpaneler.

 

Forskellige brændsels- og kedeltyper

De mest almindeligt anvendte kedeltyper er varmtvandskedler og dampkedler. Dampkedler og nogle varmtvandskedler har brug for en varmeveksler. Kedlerne drives normalt af olie, kul, elektricitet, affald eller biobrændsel (flis, bark, savsmuld, tørv, træpiller osv.).

 

Sådan virker et varmeværk

 

Et biobrændselsanlæg

1. Varmtvandskedel

 

Vand opvarmes under tryk. Vandet kan nå en temperatur på 190º C.

 

2. Varmeveksler

 

Det varme vand bruges til at opvarme vandet i fjernvarmesystemet, der distribueres via et rørnet. Nogle varmtvandskedler kan forbindes direkte til nettet, og der er således ikke brug for varmevekslere.

 

3. Fjernvarmenet

 

Rørene i fjernvarmenettet fordeler sig ud til alle kunderne.

 

4. Brændselssystem

 

I dette tilfælde lagres brændslet i en brændselsbeholder, før det transporteres videre til kedlen. Man bruger en olietank og -pumpe ved oliefyret opvarmning.

 

5. Røgfiltrering

 

De gasser, der produceres under forbrændingen, renses for faste partikler. En cyklonseparator ved siden af kedlen opfanger de større partikler. Derefter frigøres røgen via skorstenen, idet den passerer gennem et elektrofilter, der fjerner de mindre partikler.

Gå direkte til::Toppen af siden Søg Hovedmenu undermenu metamenu Toppen af siden

Senest opdateret
07-12-2011
Udskriv side
Tip en ven
 

Toppen af siden