29-07-2010
Vattenfalls 2. kvartal: Højere produktionsvolumener, men utilfredsstillende lønsomhed
Vattenfall offentliggør i dag koncernens halvårsregnskab for første halvår af 2010.
· Nettoomsætningen for 2. kvartal steg med 18,0 % til SEK 49.713 mio. (42.128 mio.) og for første halvår med 27,2 % til SEK 120.370 mio. (94.656 mio.).
· Driftsresultatet for 2. kvartal steg med 52,4 % til SEK 8.963 mio. (5.881 mio.) og for første halv år med 1,8 % til SEK 19.078 mio. (18.741 mio.).
· Periodens resultat efter skat for 2. kvartal blev forbedret med 97,5 % til SEK 5.185 mio. (2.625 mio.) og faldt i første halvår med 16,3 % til SEK 8.972 mio. (10.716 mio.).
Resultatfremgangen i 2. kvartal skyldes primært højere elproduktionsvolumener inden for samtlige energiformer samt lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Vattenfalls elproduktion steg med 20,3 % til 41,4 TWh (34,4). Elpriserne havde samlet set en svagt negativ indvirkning på koncernens resultat, da de højere elpriser, der blev opnået i Norden, blev modvirket af de lavere priser i det kontinentale Europa. En stor del af Vattenfalls produktion er prissikret gennem aftaler på terminsmarkedet. Valutakurstab påvirkede driftsresultatet negativt med SEK 0,6 mia.
Forrentningen af egenkapitalen udgjorde 8,7 %, og aktivernes forrentning steg til 8,6 % (rullende tolvmånederstal). Vattenfalls langsigtede mål for forrentning af egenkapitalen er 15 %.
”På trods af det forbedrede kvartalsresultat er lønsomheden ikke tilfredsstillende. For at kunne opfylde vores resultatmål er det af afgørende betydning, at vi sikrer størst mulig rådighed på vores produktionsanlæg, fokuserer på vores kernevirksomhed og forbedrer effektiviteten inden for alle de områder, hvor Vattenfall arbejder. Vi har iværksat en gennemgang af koncernens strategi, herunder organisation, omkostningsstruktur og resultat. Dette kan føre til omstruktureringsomkostninger og mulige nedskrivninger bl.a. på grund af en gennemgang af fremtidige investeringer. Jeg vil senere på året vende tilbage med yderligere oplysninger,” siger koncernchef Øystein Løseth.
Vattenfall offentliggør denne meddelelse i henhold til den svenske lov om værdipapirmarkedet.
Den fuldstændige rapport kan ses på
www.vattenfall.com (vælg ”Investors”).
Telefonkonference for analytikere, investorer og erhvervsjournalister – kl. 10.00 vil koncernchef Øystein Løseth og økonomidirektør Dag Andresen præsentere resultatet på en telefonkonference, hvorefter de vil besvare spørgsmål. Denne præsentation og de efterfølgende spørgsmål og svar foregår på engelsk.
Pressemøde
Kl. 12.00 holdes et pressemøde på Vattenfalls hovedkontor på Sturegatan 10 i Stockholm. Pressemødet foregår på svensk.
Telefonkonference
For at deltage: Ring venligst nogle minutter før kl. 10.00 på telefonnummer +46 (0)8-5069 2105.
Lyt derefter til præsentationen: En optagelse af telefonkonferencen vil være tilgængelig en time efter konferencens afslutning og tre dage frem. Telefonnummeret for at høre optagelsen er:
+44 207 108 6233 (kode 14135#).
Webcast – kvartalsrapporten
Klik på linket ”webcast” på www.vattenfall.com for at følge Vattenfalls præsentation på Internettet (lyd og billeder). Bemærk, at der kræves Real Player eller Windows Media Player for at følge præsentationen. De dias, der bruges i præsentationen, kan også downloades fra www.vattenfall.com / Investors / Presentations.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Edvard Lind, konst. Pressechef, Vattenfall AB,
telefon +46 (0)8-739 56 74, mobil +46 (0)70-358 63 30.
Klaus Aurich, chef for Investor Relations,
telefon +46 (0)8 739 65 14, mobil +46 (0)70 539 65 14.
Udarbejdet af Vattenfalls presseafdeling,
telefon: + 46 (0)8-739 50 10.
Vattenfalls vision er at være en førende europæisk energivirksomhed. Vattenfalls hovedprodukter er el og varme. I dag producerer Vattenfall el og varme og leverer energi til flere millioner kunder i Norden og Nordeuropa. De største kunder er industrivirksomheder, energivirksomheder, kommuner, ejendomsselskaber og ejerforeninger. For yderligere information se www.Vattenfall.com. Medieservicesektionen, der bl.a. indeholder billedarkiv og pressemeddelelser, findes under Press & News.