Toppen af siden

Søg


13-12-2011

Markedet venter på Volvo V60 Plug-in Hybrid

Verdens første plug-in dieselhybridbil er på vej på markedet. Modellen – Volvo V60 Plug-in Hybrid – er resultatet af et samarbejde mellem Volvo Cars og Vattenfall, og markedsindikationerne tyder på, at den første serie på 1.000 biler bliver udsolgt, før produktionen begynder i efteråret 2012.

Markedet venter på Volvo V60 Plug-in Hybrid "Bilen leveres med et tilbud på opladningsløsninger fra Vattenfall, som gør det endnu mere praktisk at køre på el", siger Susanna Hurtig, Vattenfalls projektleder i Business Development, E-mobility. "Nu viser vi, at Vattenfall er blandt de førende inden for e-mobility".

Det siges, at V60 Plug-in Hybrid bringer hybridbiler op på næste niveau, da den kan køres i tre forskellige tilstande. I hybridtilstand er CO2-udledningsniveauet 49 g/km – 65 % mindre end en konventionel V60 med den samme dieselmotor. Ved kørsel i ren elektrisk tilstand kan modellen køre 50 km på én opladning, og i power-tilstand kan den yde 215+70 hestekræfter og et moment på 440+200 Nm.
Vattenfall og Volvo Cars har delt investeringerne i V60 Plug-in Hybrid lige over, og Susanna Hurtig forklarer, at Vattenfall også bidrager med kompetence og løsninger til interaktion mellem bilen, hjemmet eller arbejdspladsen og elnettet, samt virksomhedens ekspertise inden for elsikkerhed, opladning og EU-standarder.
"Vattenfall tilbyder en startpakke på vores kernemarkeder – Sverige, Holland og Tyskland – inklusive 100 % vedvarende el og installation af opladningsstationer i hjemmet eller på arbejdspladsen", siger Susanna Hurtig.

"Disse opladningsstationer er udstyret med en såkaldt Mode 3-funktion, så opladningsstationen kan sende signaler til bilen for at kontrollere ladestrømmen og derigennem opladningshastigheden. Der er også adskillige sikkerhedsfunktioner, f.eks. øjeblikkelig afbrydelse i udtagets strøm, hvis forbindelsen mellem stikket og bilen bliver afbrudt".

Opladningstiderne afhænger af størrelsen på batteriet og opladningshastigheden, men 12 kWh-batteriet i V60 Plug-in Hybrid tager ca. tre timer at lade op ved 16 ampere.

"Din kørselsadfærd har naturligvis indflydelse på den afstand, du kan tilbagelægge på en opladning. Men forestil dig, hvor praktisk det er at kunne lade bilen op derhjemme eller på arbejde, og ikke skulle hen på tankstationen", siger Susanna Hurtig.

En undersøgelse af daglig kørsel viser, at de fleste europæiske bilister kører mindre end 50 kilometer om dagen, f.eks. til og fra arbejde. På længere ture giver dieselmotoren i V60 Plug-in Hybrid bilen samme rækkevidde som en konventionel hybrid – men med langt lavere CO2-udledning. Og der er tegn i markedet på, at tiden er den rette til denne udvikling. Efter den indledende serie på 1.000 biler til årgang 2013, øges produktionen af V60 Plug-in Hybrid til 5.000 biler fra og med årgang 2014. Ca. 30 % af det samlede antal går til Sverige og de øvrige nordiske lande. Tyskland, Schweiz, Belgien, Frankrig, Holland og Storbritannien får en andel på mellem fem og 15 % hver.

"Vi forventer, at ordrebøgerne bliver fyldt meget hurtigt", siger Stefan Jacoby, administrerende direktør og koncernchef for Volvo Cars.
"De mest kvalitetsbevidste kunder har mange eksklusive biler at vælge imellem. Men hvis man virkelig vil være i sin egen liga og sidde bag rattet i den mest opfindsomme bil i verden, er vores V60 Plug-in Hybrid den eneste mulighed".


Gå direkte til::Toppen af siden Søg Hovedmenu undermenu metamenu Toppen af siden

Senest opdateret
03-10-2013
Udskriv side
Tip en ven
 

Toppen af siden