Toppen af siden

Søg


Tilmeld dig vores nyhedstjeneste

Pressemeddelelser & nyheder

Velkommen til Vattenfall i Danmarks presseside. Her kan du blandt andet læse pressemeddelelser og finde billed- og informationsmateriale. Endvidere kan du læse nyheder, som ikke nødvendigvis er målrettet eller udsendt til pressen.

09-02-2012 | 12:00 | Pressemeddelelser

Præsteret i henhold til strategien i et krævende år

Vattenfall præsenterer resultater for hele 2011:

  • Nettoomsætningen for 2011 faldt med 15,2 % til SEK 181.040 millioner (217.572).
  • Udgiftsspareprogrammet skrider bedre frem end planlagt.
  • Salget af aktiver blev i alt SEK 23 mia., hvoraf SEK 16 mia. blev modtaget i 2011.
  • Driftsresultatet faldt med 22,3 % til SEK 23.209 millioner (29.853). Overskuddet blev reduceret med SEK 10,5 mia. som følge af den tyske beslutning om at afvikle landets kernekraft.
  • Det underliggende driftsresultat1 for 2011 faldt med 16,4 % til SEK 30.793 millioner (36.838), hovedsageligt som følge af lavere produktionsvolumen og lavere gennemsnitspriser.
  • Driftsresultatet for 4. kvartal steg med 105,4 % til SEK 10.159 millioner (4.946) I 4. kvartal faldt det underliggende driftsresultat med 19,4 % til SEK 7.343 millioner (9.109).
  • Årets resultat (efter skat) faldt med 21,0 % til SEK 10.416 millioner (13.185).

1) Driftsresultat uden poster, der påvirker sammenligneligheden, og urealiserede ændringer i handelsværdien for energideri-vater, som i henhold til IAS 39 ikke må rapporteres med regnskabsmæssig sikring, og ændringer i handelsværdien for beholdninger.

Vattenfalls administrerende direktør og koncernchef Øystein Løseth udtaler:
"Selvom 2011 på mange måder var et vanskeligt år for hele energisektoren, gennemførte Vattenfall med held en række foranstaltninger til at øge lønsomheden og forbedre deres økonomiske position. Jeg er tilfreds med det opnåede resultat i 2011, specielt på baggrund af det store fald i indtjeningen på SEK 10,5 mia. som følge af Tysklands uventede beslutning om at udfase kernekraften i landet."

"Vi har præsteret i henhold til vores strategi. Vattenfalls spareprogram, der har som målsætning at reducere omkostningerne med SEK 6 mia. inden udgangen af 2013, skrider bedre frem end planlagt, og vi har reduceret vores årlige omkostninger med SEK 4 mia. Samtidig stod fremtidige aktiviteter for øgede omkostninger på SEK 1,4 mia. Vi har i hurtigt tempo fuldført eller indgået aftaler om salg af aktiver, der ikke hører til vores kerneområder, svarende til et beløb på SEK 37 mia. Dette omfatter salg af finske aktiviteter, der blev afsluttet i januar 2012."

"I 2011 har vi oplevet vanskeligheder på nogle af vores kraftværker, hovedsageligt et forlænget driftsstop i en af reaktorerne på kernekraftværket i Ringhals i Sverige. Det er klart i Vattenfalls interesse at sikre, at alle vores kernekraftværker er i drift. Samtidig kommer sikkerheden i første række. Vi gør alt, vi kan, for at få vores kernekraftværker til at køre 100 %," siger Øystein Løseth, adm. direktør og koncernchef for Vattenfall.

Bestyrelsen foreslår et udbytte på SEK 4.433 millioner, hvilket svarer til 40 % af årets resultat, til ejeren af moderselskabet.

Læs hele rapporten på http://www.vattenfall.dk/da/investor.htm

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Ivo Banek, Head of Media Relations, mobil +46 8 739 50 10
Klaus Aurich, Head of Investor Relations, tlf. +46 (0) 8 739 65 14, mobil +46(0) 70 539 65 14

Vattenfalls Pressekontor, tlf.: +46 8 739 50 10,
 Press


Gå direkte til::Toppen af siden Søg Hovedmenu undermenu metamenu Toppen af siden

Senest opdateret
03-10-2013
Udskriv side
Tip en ven
 

Toppen af siden