Toppen af siden

Søg


Tilmeld dig vores nyhedstjeneste

Pressemeddelelser & nyheder

Velkommen til Vattenfall i Danmarks presseside. Her kan du blandt andet læse pressemeddelelser og finde billed- og informationsmateriale. Endvidere kan du læse nyheder, som ikke nødvendigvis er målrettet eller udsendt til pressen.

11-06-2012 | 09:00 | Pressemeddelelser

Vattenfall medvirker gerne til grøn omstilling i Odense

I forbindelse med energiforliget blev det klart tilkendegivet, at man gerne ser en grøn omstilling af kraftvarmeproduktionen i de 5 største danske byer (København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg).

Under udmøntningen af forliget er der sket en løbende justering af forslaget ved samtlige behandlinger i Folketinget. Ved 2. behandlingen forsvandt omlægningsmulighederne for DONG i Kalundborg og for Vattenfall i Odense. Ved 3. behandlingen blev det så muligt at foretage fri prisdannelse på procesdamp, således at DONG's udvikling i Kalundborg kan fortsætte.

Desværre blev procesvarme til gartnerier undtaget for fri prisdannelse, hvilket betyder, at Vattenfalls planer om konvertering til biomasse på Fynsværket ikke umiddelbart er rentabelt.

I klimaplanen for Odense står der, at byen ser en omlægning af den fossile produktion som et væsentligt element til at reducere CO2-udledningen. Dette er i tråd med Vattenfall's strategi, og vi tror på, at Folketingets partier stadig ønsker en god samfundsøkonomisk CO2- reduktion.

Vi vil derfor opfordre forligspartierne til at påbegynde - man kunne sige 4. behandling -umiddelbart efter sommerferien.
Vi bidrager gerne.

Kontakt:
Adm. direktør Jørgen Nielsen, Vattenfall A/S.
Mobil: 27875849


Gå direkte til::Toppen af siden Søg Hovedmenu undermenu metamenu Toppen af siden

Senest opdateret
03-10-2013
Udskriv side
Tip en ven
 

Toppen af siden