Luftkvalitet
Vattenfall arbejder løbende på at begrænse udledningerne til luften fra vores anlæg. Takket være vores kraftværkers forbedrede effektivitet og modernisering er udledningerne faldet betydeligt i løbet af de sidste ti år.
Når fossile brændsler, biobrændsel og affald brændes for at producere elektricitet og varme, opstår der røggas, som skal renses, før det udledes i atmosfæren. Sammensætningen af røggassen varierer alt efter, hvilket brændsel der brændes, samt forbrændingsprocessen. Fra Vattenfalls anlæg er den mest fremherskende udledning til luften kuldioxid (CO2). Andre udledninger til luften er blandt andet svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOX) og partikeludledninger (støv).
Kuldioxid (CO2) opstår ved forbrænding af brændsel med indhold af kulstof og er en af de vigtigste drivhusgasser, som bidrager til den globale opvarmning.
Svovldioxid (SO2) opstår under forbrænding af brændsel, der indeholder svovlkomponenter såsom kul og olie. Når svovldioxid udledes i luften, bliver der dannet syre ved en kemisk reaktion med vand, som forsurer vand og jord.
Nitrogenoxider (NOX) udledes fra al normal forbrænding, fordi nitrogen reagerer med ilt under forbrænding. Dette sker, når noget brændes, lige fra det mindste stearinlys eller et træbål, til biomasseforbrænding og forbrænding af fossilt brændsel.
Nitrogenoxider (NOX ) har mange uheldige påvirkninger på miljøet og er for eksempel årsag til ozon på jordniveau, hvilket giver åndedrætsproblemer og bidrager til syredannelse og eutroficering.
Begrænsning af udledninger til luften
Vattenfall investerer løbende i forbedring af vores kraftværkers miljømæssige præstationer. Igennem et 30-års perspektiv til reduktion af udledninger til luften har resultaterne været betydelige. Vi har så godt som reduceret partiklerne helt, mens udledninger af SO2 og NOX er blevet reduceret betydeligt ved hjælp af moderne teknologi. Planen er nu at gøre det samme med CO2- udledninger ved at udvikle teknologien til opsamling og lagring af CO2 (CCS = Carbon Capture and Storage).
Specifikke udledninger af CO2 (pr. kWh) fra anlæg, som p.t. ejes af Vattenfall, er 22 % lavere i dag end i 1990 for både elektricitet og varme. Udledninger af SO2, NOX og partikler pr. kWh fra genereret energi fra vores kraftværker er blevet reduceret endnu mere som følge af forbedret rensning af røggas og øget produktion af energikilder med lav udledning.
Reduktion af CO2-udledninger

Bygning af effektive kraftværker
I Tyskland ejer og driver Vattenfall de mest moderne og effektive kraftværker i Europa, der anvender fossilt brændsel. I løbet af de seneste 15 år er der blevet investeret betydelige beløb i modernisering af de eksisterende brunkulsfyrede anlæg og i bygning af nye anlæg.
Desuden er nogle gamle anlæg blevet lukket. Reduktion af udledninger (pr. produceret kWh) fra Vattenfalls anlæg i Tyskland 1990-2006:
- Partikler – 99 %
- Svovldioxid – 97 %
- Nitrogenoxider – 75 %
Modernisering af polske kraftværker
Vi har et løbende moderniseringsprogram for vores polske anlæg, og fortsatte investeringer vil sikre, at de fremtidige krav i EU's emissionsstandard overholdes. De fleste af de 36 kedler på tre anlæg i Warzawa er blevet totalt moderniseret eller udskiftet i løbet af de seneste to år.
Gå direkte til::Toppen af siden , Søg , Hovedmenu , undermenu , metamenu , Toppen af siden
