Kvalificering af leverandører i Vattenfall Supplier Bank
Vil du være leverandør til Vattenfall? Velkommen. Så skal vi bede dig om, at du registrerer og kvalificerer din virksomhed i vores kvalificeringssystem, Vattenfall Supplier Bank (VSB).
Registreringen er et obligatorisk krav for alle virksomheder, der ønsker at komme i betragtning som mulig leverandør til Vattenfall. Vattenfall anvender en særlig kvalificeringsproces for at sikre, at alle vores leverandører accepterer Vattenfalls Adfærdskodeks for Leverandører samt opfylder de fastlagte minimumskrav. Kvalificeringen gennemføres via VSB, som Vattenfall administrerer i samarbejde med udbyderen af supply management services, Achilles.
Vil du kvalificere dig som leverandør?
Din virksomhed kan starte kvalifikationsprocessen ved at klikke på linket til højre. Kvalifikationsprocessens konkrete indhold afhænger af din virksomheds udgiftsniveau og/eller risikoprofilen for de produkter og serviceydelser, som virksomheden ønsker at levere til Vattenfall. De indtastede firmaoplysninger vil blive analyseret og valideret af Vattenfall i samarbejde med Achilles.
Er du allerede kvalificeret som leverandør i VSB?
Leverandører, som allerede er registreret, har adgang til og kan ændre sine oplysninger i VSB. (Se link til højre på denne side)
Alle Vattenfalls leverandører skal erklære sig enige i de ti principper i FN's Global Compact som beskrevet her http://www.unglobalcompact.org/ og følge anbefalingerne i Vattenfalls adfærdskodeks for leverandører (se linket til højre på denne side).
- Vattenfalls leverandører bliver bedt om finansielle oplysninger – som minimum omsætning og overskud før skat for det senest rapporterede år.
- Vattenfalls leverandører skal være ajour med deres skatteindbetalinger, og årsberetninger/årsopgørelser skal indsendes til tiden til de pågældende myndigheder. Leverandører må ikke være sat under administration eller være underlagt andre alvorlige lovmæssige sanktioner.
- Leverandører, derleverer serviceydelser tilde svenske kernekraftværker, skal endvidere udfylde spørgeskemaet i Sellihca til dette formål.
Gå direkte til::Toppen af siden , Søg , Hovedmenu , undermenu , metamenu , Toppen af siden
