Koncernens historie

Vattenfall har været igennem en dramatisk udvikling, siden virksomheden blev etableret i Sverige for over hundrede
år siden.

Dereguleringsprocessen har medført betydelige ændringer i energibranchens struktur og funktion, og det frie marked har skabt grobund for og været drivkraften bag udviklingen af nye produkter og tjenester.

1909-1992 Et alsidigt energiselskab
1992–1996 Konkurrenceudsat marked
1997–2009 International ekspansion, klimaet i fokus

1909-1992 Et alsidigt energiselskab

Efter forberedelser i ti år blev Vattenfall grundlagt i 1909 ved en omorganisering af Trollhätte kanal- og vattenverk. Formålet var at udnytte statens rettigheder til prodution af el.

De første vandkraftværker – Olidan (Göta älv), Porjus (Lule älv) og Älvkarleby (Dalälven) – blev hovedsageligt bygget for at levere el til jernbanen og de nærliggende industrier.

1900-tallet var en periode med hurtig teknisk og industriel udvikling og store samfundsmæssige forandringer. På det svenske elmarked kom statslige, kommunale og private energiselskaber godt ud af det sammen. Vattenfall var som statsligt værk en stærk og ledende drivkraft i energiforsyningen og teknikudviklingen.

Frem til 1970’erne udgjorde vandkraft grundlaget for landets elforsyning og industrialisering. Hele landet blev elektrificeret og knyttet sammen med et stamnet. Det store kraftværk, Harsprånget, blev indviet i 1951 sammen med kablet på 400-kilovolt til Hallsberg, som var det første af den slags kabler i verden. I 1970’erne og 80’erne blev vandraften suppleret med kernekraft, hvilket kraftigt reducerede Sveriges afhængighed af importeret olie og kul. I kraftvarmeværket Ågesta syd for Stockholm blev en eksperimental tungtvandsreaktor drevet af svensk uberiget uran. I 1970’erne blev kernekraften taget i brug til kommercielt brug, blandt andet Ringhals og nogle år senere Forsmark.

I forbindelse med den politiske debat om kernekraft gennem 1970’erne og 80’erne steg interessen for udvikling af biobrændsel og vindkraft. Vattenfall satsede på teknikudvikling for vindkraft i stor målestok, først og fremmest med demonstrationsanlæg på Gotland.
Top

1992–1996 Konkurrenceudsat marked

EU’s direktiv om åben handel på elmarkedet gav nye forudsætninger for internationale aktiviteter og opkøb. Tidligere havde virksomheden hovedsageligt ekspanderet gennem tekniske fremskridt og øget elbehov på geografisk veldefinerede markedet, men nu åbnede nye markeder sig i konkurrence med andre internationale aktører.

I 1992 blev Vattenfall omdannet til et aktieselskab. I forbindelse med selskabsdannelse blev kanalaktiviteten udskilt, og Svenska Kraftnät blev etableret som statsligt vær for at overtage stamnettet og beredskabsplanlægningen for hele energiindustrien.

Fra 1996 blev Norden et sammenhængende elmarked med åben konkurrence. Vattenfall købte blandt andet netselskaber i Finland og etablerede sig også uden for Norden. Der blev åbnet kontor i Hamburg. Varemærket Vattenfall blev kraftigt profileret og bevidstheden om Vattenfall blev øget blandt forskellige interessenter og offentligheden.
Top

1997–2009 International ekspansion, klimaet i fokus

Det blev udviklet en strategi for international ekspansion, og Vattenfall opkøbte selskaber og andre aktiviteter i Tyskland, Polen, Finland og andre lande, og integrerede dem til en international koncern. Nogle af disse selskaber har en tradition og historie, som går lige så langt tilbage som moderselskabet eller endnu længere. I 2005 blev Vattenfall, gennem opkøb, også en vigtig aktør på det danske marked.

Koncernens forskellige selskaber blev samlet under varemærket Vattenfall. Vattenfall så tidligt klimaspørgsmålets betydning og traf resolut forholdsregler for at bekæmpe klimaforandringen, både gennem store investering i fornyelse af energisystemet, og ved at være den førende i branchen og erhvervslivet for at være pionér inden for konkrete klimatiltag.

Den langsigtede klimapolitik er defineret i den strategiske målsætning Making electricity clean. Den opsummerer også Vattenfalls klimavision – at aktiviteterne skal være klimaneutrale i 2050.

En stor satsning på udbygning af vindkraft blev markeret af store opkøb i Danmark og Storbritannien, og med udbygningen af havmølleparken Lillgrund, med 48 vindmøller i Östersund uden for Malmö. Der bliver også satset stort for at udvikle anden vedvarende produktion, herunder mere effektiv vandkraft, biobrændsel og bølgekraft.

Teknikken til opsamling og lagring af CO₂ (CCS) er en anden hjørnesten i Vattenfalls strategi. Verdens første pilotanlæg, baseret på oxyfuel-teknik blev indviet i september 2008 i Schwarze Pumpe i Tyskland. Forberedelser til større demonstrationsanlæg i Tyskland og Danmark er næste skridt i at gøre teknikken kommercielt anvendelig.

Moderne kulkraftværker er en måde – indtil CCS-teknikken er moden – at reducere udledninger på ved at erstatte nuværende kulkraftværker med ringe ydelse. Det planlagte stenkulsfyrede kraftvarmeværk Moorburg skal sikre pålidelige leverancer til Hamburg og mindske udledningen af CO₂.Vattenfall ser også kernekraften som en nødvendig energikilde for at reducere CO₂-udledningen.

Vattenfall fornyer kernekraftværkerne og sætter sikkerheden i højsædet. Blandt andet udnævner Vattenfall en chef for kernekraftsikkerhed (Chief Nuclear Officer, CNO) og etablerer et råd for kernekraftsikkerhed (Nuclear Safety Council).

I dag er Vattenfall et europæisk selskab med cirka 40.000 medarbejdere og aktiviteter i otte lande. I 2009 købte Vattenfall det hollandske energiselskab N.V. Nuon Energy. Først købte Vattenfall 49 procent af aktierne i Nuon, og de resterende 51 procent bliver købt frem til 2015.
Top