Toppen af siden

Søg


Tyskland

Vattenfall er Tysklands tredjestørste elproducent og leverer ca. 13 procent af landets elforbrug.

Vattenfall producerer varme og har et betydeligt salg af fjernvarme, primært i Berlin og Hamborg. Vattenfall har ca. 3,2 millioner netværkskunder og 2,8 millioner elkunder i Tyskland.

Over 90 procent af Vattenfalls elproduktion i Tyskland er baseret på fossile brændsler, hovedsagelig fra Vattenfalls egne brunkulsminer. Der arbejdes løbende på at effektivisere produktionen i anlæggene. Den nye blok på det brunkulfyrede anlæg i Boxberg, Sachsen (indviet i oktober 2012), og et nyt, kulfyret anlæg i Moorburg i nærheden af Hamborg vil øge produktionsporteføljens generelle energieffektivitet. Der bliver ikke opført flere kulfyrede kraftværker, før de kan inkludere CCS-teknologi (CO2- opsamling og -lagring), hvilket kræver en klar lovgivningsmæssig ramme.

Der er planlagt nye biomassefyrede kraftværker, to i Berlin og et i Hamburg.

I juni 2011 besluttede den tyske regering, at alle landets 17 kernekraftværker skal være lukket senest i 2022. Konsekvensen af denne beslutning for Vattenfall er, at kernekraftværkerne Brunsbüttel og Krümmel, hvor Vattenfall har driftsansvaret og ejer henholdsvis 66,6 % og 50 %, ikke bliver genstartet.

Det tyske marked

Tyskland er Europas største energimarked og et af verdens vigtigste energimarkeder. For eksempel har Tyskland

  • verdens sjettestørste forbrug af olie og naturgas
  • verdens fjerdestørste forbrug af kul

To tredjedele af Tysklands energiforbrug dækkes gennem import.

Historie i korte træk

Det tyske elektricitetsmarked blev dereguleret i 1998. Landets største sammenslutninger af elproducenter, RWE og E.on, blev tvunget til at opgive deres anlæg i det tidligere DDR for at forhindre, at de dominerede det tyske elektricitetsmarked. Vattenfall erhvervede aktiemajoriteten i disse selskaber.

Vattenfall begyndte at arbejde på det tyske marked i 1996 og erhvervede i 1999 25,1 % af aktierne i HEW i Hamburg. HEW vandt den internationale auktion om aktiemajoriteten i Berlins elselskab, Bewag, transmissionsnetværksselskabet Veag og brændselsleverandøren Laubag. Vattenfall øgede efterhånden sit ejerskab og fusionerede alle sine tyske selskaber til Vattenfall Europe AG, som i dag er 100 % ejet af Vattenfall AB. Transmissionsnetværket blev senere frasolgt.

Gå direkte til::Toppen af siden Søg Hovedmenu undermenu metamenu Toppen af siden

Senest opdateret
18-12-2013
Udskriv side
Tip en ven
 

Toppen af siden