Toppen af siden

Søg


Meddelelse til halmleverandørerne:

Vattenfall havde oprindeligt meddelt, at der fra den 15. januar ville være mulighed for at handle mindre mængder halm direkte med Vattenfall på telefon eller mail. Datoen er senere blevet rykket til 4. februar.

Vattenfall har nu aftalt med halmleverandørforeningen, at der først handles halm direkte, når der er afholdt endnu en udbudsrunde. Vi må derfor indtil videre skuffe de mange halmleverandører, som har henvendt sig. Vattenfall afholder næste udbudsrunde til sommer, med frist for aflevering af tilbud den 1. juli. Betingelserne vil være svarende til de nuværende. Hvis priserne er konkurrencedygtige, vil Vattenfall købe op til 50.000 ton halm. Vi kommer med mere information i løbet af foråret.

Halmudbud på Fynsværket

Der er modtaget tilbud på op til 150.000 ton halm, som var den efterspurgte mængde. Desværre er priserne i mange af tilbudene for høje til, at Vattenfall kan få økonomien til at hænge sammen. Derfor forventes det, at det nye halmværk på Fynsværket primært vil være i drift i vinterhalvåret. Hvis Vattenfall senere bliver tilbudt mere halm til konkurrencedygtige priser, vil værket være mere i drift.

Mange tilbudsgivere har benyttet sig af den fleksibilitet, som der er givet i vilkårene for at levere halm til Fynsværket. Hvad angår halmslaggen, så er alle tre muligheder blevet brugt. Omkring halvdelen af leverandørerne har valgt at modtage halmslagge, mens resten har sagt ”nej tak”. Muligheden for at levere mikshalm har også været populær, lidt over halvdelen af halmen er mikshalm.

Relativt få har benyttet sig af muligheden for, at levere halmen direkte fra gården på ”ab gård” vilkår. Vattenfall vil gerne gøre opmærksom på denne mulighed.

Vattenfall håber, at udbudet af halm til konkurrencedygtige priser vil vokse med tiden, når landmændene får øjnene op for denne mulighed.

Vi forventer, at det næste udbud efter halm bliver afholdt op til høsten 09, hvor der vil være mulighed for at sælge ekstra halm til sæsonen 09/10. Fra den 15. januar vil der være mulighed for at handle mindre mængder halm direkte med Vattenfall på telefon eller mail.

Når halmladen på Fynsværket er klar til test først på året, vil vi invitere alle, som skal transportere halm til Fynsværket til en demonstration af laden.

Hvis du har spørgsmål til os, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon eller mail. Vi besvarer dog ikke spørgsmål om priser og mængder i udbudet.

Gå direkte til::Toppen af siden Søg Hovedmenu undermenu metamenu Toppen af siden

Senest opdateret
07-12-2011
Udskriv side
Tip en ven
 

Toppen af siden