Gængse misforståelser om CCS

De fleste nye og banebrydende teknologier bliver ofte mødt med skepsis, fordi de kan virke skræmmende, og Carbon Capture and Storage (CCS), opsamling og lagring af CO₂, er ingen undtagelse.

Den offentlige debat om CCS er blevet mere og mere intens de senere år. Dette er positivt, men misforståelser og fejlfortolkninger er ikke ualmindelige. I denne artikel fra CCS-nyhedsbrevet "Bridging to the Future" ønsker Vattenfall at rydde nogle af de mest almindelige misforståelser af vejen og præcisere sin holdning på ti områder.

1. Er der global enighed om at bekæmpe klimaforandringerne?
2. Kan verden blive uafhængig af fossile brændsler inden for de næste 20 år?
3. Er CCS lig med energispild?
4. Kan CCS levere varen til tiden?
5. Vil CCS bremse udviklingen af vedvarende og bæredygtige teknologier?
6. Er CO₂ farligt?
7. Er det risikabelt at lagre CO₂ i undergrunden?
8. Ville det være hurtigere og billigere at reducere CO₂-udledningen gennem energibesparelser og ved at benytte flere vedvarende energikilder?
9. Er CCS dyrt?
10. Kan CCS anvendt på biomasse skabe CO₂-dræn?

1. Er der global enighed om at bekæmpe klimaforandringerne?
De fleste af verdens ledere anerkender klimaspørgsmålet og ved godt, at det er nødvendigt at gøre noget. I mange lande er der imidlertid også mange andre vigtige på dagsordenen. I disse lande bruges nationale lagre af fossile brændsler til at opnå andre og højere prioriterede mål. CCS giver håb for disse overgangsøkonomier, fordi teknologien på sigt er mindre omkostningskrævende. 
Top

2. Kan verden blive uafhængig af fossile brændsler inden for de næste 20 år?
Fossile brændsler har deres berettigelse og vil spille en rolle i den globale energiforsyning i mange år endnu. Det vil ikke være muligt for verden at blive uafhængig af fossile brændsler inden for de næste 20 år. Fossile brændsler har alt for stor betydning i kampen for andre vigtige mål. En velfungerende energiforsyning er en af hjørnestenene i vores infrastruktur og i samfundet som helhed. Det skaber merværdi for befolkningen.

I den vestlige verden har det været tilfældet i så mange år, at vi nu tager det for givet. I udviklingslandene og overgangsøkonomierne er en forbedret energiforsyning et middel til at opnå andre mål som for eksempel økonomisk vækst og bedre levevilkår for befolkningerne.

I dag er 65 % af verdens elproduktion baseret på fossile brændsler. Fossile brændsler tegner sig i dag for 80 % af den samlede energiforsyning. Fossile brændsler er konkurrencedygtige, findes overalt, er lette at udnytte og kan let transporteres. 
Top

3. Er CCS lig med energispild?
CCS-anlæg forbruger i sig selv mere energi end traditionelle kraftværker baseret på forbrænding. Men at bruge energi til at forhindre CO₂-udledning til atmosfæren er ikke spild af energi – det er fornuftig brug af energi.

Fremtidens kommercielle kraftværker med CCS vil sandsynligvis udnytte energien bedre, end det i gennemsnit er tilfældet i verdens eksisterende kraftværker i dag. Det kræver energi at opsamle CO₂. Det kræver energi at producere den ilt (luftseparering), der er nødvendig for både oxyfuel- og pre-combustion-processerne. Såvel post-combustion- som pre-combustion-processerne kræver energi for at frigive CO₂, når først CO₂'en er absorberet af aminer og andre absorptionsmidler. Når mængden af CO₂ er opsamlet, skal den komprimeres for at kunne transporteres uden de store omkostninger. Denne proces kræver også energi.

Alle processerne kræver energi, der ellers kunne være brugt til at producere yderligere elektricitet. Noget af energitabet i forbindelse elproduktion kunne bruges til varmeproduktion. Vattenfall er derfor overbevist om, at kommercielle CCS-anlæg vil være mere konkurrencedygtige, hvis de blev omdannet til kraftvarmeværker. Vi mener, at fordelene ved CCS hurtigt vil vise sig. Teknologien er stadig ny, og udviklingspotentialet er stort. Vattenfall mener, at det i 2030 vil være muligt at bygge oxyfuel-anlæg, der er mere energieffektive, end det er muligt i dag med den kommercielt set bedste teknologi. 
Top

4. Kan CCS levere varen til tiden?
Der er mange gode grunde til at tro, at CCS kan levere varen tids nok til at blive et vigtigt redskab i kampen mod den globale CO₂-udledning og dermed i bekæmpelsen af klimaforandringerne. Ingen anden metode har samme potentiale.

Vattenfall er overbevist om, at CCS vil kunne udnyttes kommercielt under den europæiske emissionshandelsordning inden 2020. Teknologien har derfor potentialet til at blive et vigtigt kommercielt værktøj i forsøget på at reducere CO₂-udledningen.

Andre metoder såsom øget energieffektivitet og vedvarende energikilder som vindkraft giver hurtigere resultater, men på et lavere niveau. Det er imidlertid vigtigt at huske på, at der er brug for alle initiativer, når vi skal bekæmpe klimaforandringerne. Det er ligeledes vigtigt at erkende verdens afhængighed af fossile brændsler, og at der på langt størstedelen af de nybyggede kraftværker i både Europa og udviklingslandene fyres med fossile brændsler, normalt kul.

Det bedste Vattenfall og Europa kan gøre er at vise resten af verden, at CCS er muligt, og at omkostningerne ikke er uoverskuelige. Hvis det lykkes, vil resten af verden følge trop, og vi vil kunne opnå en betydelig reduktion i den globale CO₂-udledning.
Top

5. Vil CCS bremse udviklingen af vedvarende og bæredygtige teknologier?
Udviklingen af CCS bremser ikke udviklingen af vedvarende og bæredygtige teknologier. CCS komplementerer udviklingen på bedste vis. CCS er ikke løsningen på alle vores problemer. Det er en midlertidig løsning på vejen til en CO₂-neutral verden. Men CCS har potentialet til at reducere udledningen af CO₂.

Teknologien kan anvendes ved store punktkilder, f.eks. kraftværker eller cementfabrikker, men vil være for omkostningskrævende, der hvor udledningen er mindre og mere spredt ud. CCS vil ikke med fordel kunne anvendes i transportsektoren. Derfor prioriterer alle aktørerne i energisektoren den fortsatte udvikling af vedvarende og bæredygtige løsninger højt. Ud fra det vi ved i dag, er det ikke sandsynligt, at disse teknologier kan udvikles i en sådan grad, at de kan erstatte fossile brændsler inden for en overskuelig fremtid.
Top

6. Er CO₂ farligt?
CO₂ er i sig selv en uskadelig, ikke-giftig og ikke-brandbar gas. CO₂ findes naturligt og er en af forudsætningerne for liv her på jorden. Store mængder koncentreret CO₂ skal håndteres med forsigtighed, da der er tale om en tung gas, der i teorien kan samle sig i lavninger ved at fortrænge den iltholdige luft, som vi har brug for, når vi trækker vejret.

Teknologier til og viden om, hvordan man håndterer store mængder gas, selv farlige gasser som metan (naturgas), findes allerede og er velgennemprøvede. Man har længe håndteret store mængder CO₂ uden problemer.

Afbrænding af fossile brændsler tilfører CO₂ til atmosfæren, hvor den stadigt stigende koncentration medvirker til klimaforandringer. CCS er et middel til kraftigt at reducere CO₂-udledningen fra fastbrændselsfyrede kraftværker og andre punktkilder.
Top

7. Er det risikabelt at lagre CO₂ i undergrunden?
De risici, der er forbundet med CCS er velkendte, og vi har såvel den nødvendige ekspertise som teknologien til at imødegå dem. Risiciene er imidlertid små i forhold til de konsekvenser, vi står over for, hvis vi fravælger CCS: Enten at ignorere klimaforandringerne eller forsøge at finde andre måder at reducere den globale CO₂-udledning på inden for en overskuelig tid.

Vi ved, at de tre led i CCS-processen – opsamling, transport og lagring – virker, og at de kan udføres under sikre forhold på kraftværket, under transport, under indpumpning og efter forsegling af lagret. Mindre utætheder i rørledninger kan let identificeres, da temperaturen vil falde markant i nærheden af bruddet. Større utætheder kan hurtigt lukkes ved hjælp af automatiske afspærringsventiler og sikkerhedsanordninger.
Top

8. Ville det være hurtigere og billigere at reducere CO₂-udledningen gennem energibesparelser og ved at benytte flere vedvarende energikilder?
Vi må benytte alle til rådighed stående midler til at reducere den globale CO₂-udledning for at begrænse følgerne af de fortsatte klimaforandringer. Større fokus på lavkulstofenergikilder og udviklingen af nye energikilder er afgørende i kombination med energibesparelser. Det gør det imidlertid ikke alene. Vi kan ikke inden for en overskuelig fremtid erstatte fossile brændsler. Der er behov for CCS som en overgangsteknologi.

Vi står stadig over for to store udfordringer, når det drejer sig om fossile brændsler: a) CO₂-udledning og b) den kendsgerning, at fossile brændsler er en begrænset ressource, der før eller siden skal erstattes af en anden. Jo mere forbruget stiger, jo før skal vi finde på noget andet. CCS er en mulighed for forholdsvis hurtigt at gennemføre en omfattende og omkostningseffektiv reduktion af CO₂-udledningen.

Den kommercielle udnyttelse vil dermed kunne give os et pusterum. Parallelt hermed videreudvikles morgendagens langsigtede, vedvarende energiløsninger, så de med tiden i stigende grad kan erstatte fossile brændsler. Det er derfor, Vattenfall kalder CCS en overgangsteknologi.
Top

9. Er CCS dyrt?
Det koster mere at bygge og drive et kraftværk med CCS end et kraftværk uden CCS. CCS er imidlertid det eneste alternativ, der på sigt kan blive et værktøj til hurtig og omkostningseffektiv reduktion af CO₂-udledningen. Der er allerede planer om adskillige forsøgs- og demonstrationsanlæg, der vil koste langt mere end traditionelle, kommercielle anlæg. Der er imidlertid tale om prototyper, og prototyper er altid dyre. Omkostningerne ved demonstrationsanlæg bør dog ikke forveksles med omkostningerne i forbindelse med fuldt udviklede kommercielle CCS-anlæg. Vattenfalls mål er at udvikle CCS-koncepter til en merpris af 20 EUR pr. ton CO₂, der opsamles, transporteres og lagres.

CCS kan udnyttes kommercielt så snart omkostningerne opfylder betingelserne i EU’s emissionshandelsordning. 20 EUR pr. ton CO₂ vil betyde en stigning i elektricitetsprisen på mindre end 1,5 eurocent pr. kWh.
Top

10. Kan CCS anvendt på biomasse skabe CO₂-dræn?
Teknologien til opsamling af CO₂ kan fungere på koncentrerede kildepunkter fra alle brændsler, herunder biomasse. CCS vil imidlertid altid være mest fordelagtig, både ud fra et økonomisk og et CO₂-mæssigt synspunkt, hvis det anvendes i forbindelse med store, kulfyrede grundlastanlæg.

Ved at anvende CCS på biomasse kan man skabe CO₂-dræn – CO₂ optages fra atmosfæren af biomassen, mens den vokser, fjernes fra røggasserne efter forbrænding og lagres til sidst i undergrunden.

Så længe verdens energiforsyning er afhængig af fossile brændsler, kan det bedst betale sig ud fra et økonomisk og et CO₂-mæssigt synspunkt at anvende CCS-teknologien på kulfyrede kraftværker, men også på andre grundlastkildepunkter som for eksempel metalproducerende anlæg og cementfabrikker med en høj koncentration af CO₂ i røggasserne.

Ved forbrænding af biomasse dannes der også røggasser med høje CO₂-koncentrationer. Derfor kan CCS anvendt på biomasse vise sig at være en meget omkostningseffektiv måde at reducere CO₂-udledningen på, hvis teknologien anvendes i for eksempel små gasfyrede anlæg. CCS anvendt på biomasse kan bruges som dræn i store komplekse systemer, hvor det kan kompensere for mange mindre kilder til CO₂-udledning som for eksempel en bilpark, der kører på benzin eller diesel.
Top