Force majeure i sæsonen 2009/2010
Udsigt til snarlig ophævelse af force majeure situationen på Fynsværkets halmfyrede anlæg.
Fynsværket brænder atter halm. Den 3. november startede Fynsværket det halmfyrede anlæg op igen, og mandskabet arbejder nu med at indtrimme anlægget efter reparationen af posefiltrene.
Det er Vattenfalls forventning, at Fynsværket fra medio november igen kan modtage store mængder halm på almindelige vilkår. Force majeure situationen forventes derfor snart at ophøre.
Der vil under indtrimningen blive tilført mindre mængder halm, men da anlægget er under indtrimning, kan mængderne variere en del. Inden for kort tid regner Vattenfall med at sende leveringsplaner ud til leverandørerne.
Opdatering på force majeure situationen på Fynsværkets halmfyrede anlæg
Vattenfall kunne oplyse på informationsmøde d. 6. september 2009, at Fynsværkets blok 8 igen forventes i drift medio november 2009. Som følge af force majeure situationen er der desværre indkøbt mere halm til denne sæson, end der forventes forbrugt.
Derfor er Vattenfall nødsaget til at melde force majeure på 17% af de indkøbte mængder.
De overskydende mængder kan fritstilles eller overføres til næste halmsæson efter halmleverandørens ønske. Hvis mængderne overføres til næste sæson, vil prisen blive indekseret på samme måde som ved månedsreguleringen, denne regulering er i denne sæson 8,11 % pa.
Vattenfall vil i den nærmeste fremtid udsende tillæg til halmleverandørkontrakter, hvor halmleverandørerne frit kan vælge om de ønsker at overføre eller fritstille de overskydende mængder.
Fristen for at svare er senest den 16. november. Modtages der ikke svar inden da, anses mængden som fritstillet.
Tillæg til kontrakt per 21 oktober 2009 (PDF 30 kb)
Informationsmøde på Fynsværket
Som følge af force majeure situationen afholder vi informationsmøde på Fynsværket mandag d. 5. oktober kl. 16.
Læs mere om vores møde (PDF 26 kb)
Force majeure på Fynsværket
Som følge af havari på kedlen er modtagelse af halm aflyst frem til medio november.
Seneste nyt pr. 24/9 2009 (PDF 17 kb)
Seneste nyt pr. 15/9 2009 (PDF 21 kb)
Halmudbud
Vi forventer at afholde et halmudbud først i det nye år. Indtil da købes der ikke halm til Fynsværket.
Gå direkte til::Toppen af siden , Søg , Hovedmenu , undermenu , metamenu , Toppen af siden
